MUK's korweekend 1999
Startside Niveau op Næste

                                                                      

Korweekend s.2
MUK-lyd

 

Musikskolens Ungdomskor - MUK - afholder hvert år en "ryste-sammen-weekend" lige i starten af sæsonen. Den foregik iår (ligesom sidste gang ... og næste gang) på en lille ø i Flensborg Fjord ca. 300 m syd for Sønderhav -- LILLE OKSEØ. Sidste weekend i august 1999.

Vi kører derned med bus (ca. 125 km), men ved Sønderhav skiftes der altså til ROBÅD!!! Resten af weekenden (fra FRE aften til SØN middag) er man sin egen herre og hjælper. Startende med at alt vores "habengut" (bagage, mad, drikkelse, sangbøger, el.piano osv osv) skal fragtes over til øen .... UDEN at blive vådt!? Korets medlemmer skal selv sørge for mad, underholdning, musikaktiviteter, ro og orden ... og til sidst oprydning og rengøring. 

På øen, som har en størrelse som ca. 3 fodboldbaner, er der kun lejrskolen med et godt køkken og 60 sovepladser, mange dejlige gamle bøgetræer, lidt andet småskov, nogle græsarealer, strand hele vejen rundt, en høj skrænt, 3 robåde, 8 optimistjoller og en motorbåd + naturligvis MANGE redningsveste!!

Vi havde som altid en rigtig god tur, selvom den blev lidt anderledes i år, fordi vores leder - Stig Møller - var blevet opereret for blindtarmsbetændelse et par dage før. Han var med alligevel, men skånede sig selvfølgelig. Keld - vores ret så uundværlige pianist var heller ikke med p.g.a. sygdom. Stigs kone , Marga, samt Sandras og Neils far John var med som hjælpere i stedet - en stor tak til dem for hjælpen.

Herunder kan du finde nogle småbilleder fra turen. Hvis du vil se dem i større udgave, skal du bare klikke på det enkelte billede. Det er lavet sådan p.g.a. overførselstiden. Således får du kun ET billede ad gangen, og DU vælger selv, hvor mange og hvilke, du vil se.

Bemærk venligst: For at komme tilbage fra det store billede, skal du bruge din browsers [<TILBAGE]. Det er den måde, der kræver mindst plads og tid.

Billederne er udelukkende fra vores post-løb, som var et stjerneløb i solskin. P.g.a. øens størrelse kan man stort set kun lave stjerneløb, da holdene ellers bare vil "stå i kø" hele tiden.

BILLEDER. (Klik på billederne for at se dem større!)

På den lille ø kan man ikke undgå at blive våd.  De fleste hold samlet ved center-basen. 

                         Kenneth vrider blusen og Line tager tørre sokker på.

Der tænkes STORE tanker! Der drøftes og lægges taktik. 

                        Alle er tørre ... ENDNU!

Og det var én ..... Overvejelserne er mange og store, når posten ligger ude i vandet! 

                      Anja forsvinder i vandet.

Og det var TO....Posten er fundet .. eller er Asger ved at fri med en banan!

Og det var TRE....3.-makkeren er dukket op af vandet - nu kigges der efter "fodfolket".

Og der var FIRE .... FEM!Der var ingen WADERS, og gummistøvlerne slår ikke HELT til!

 

flere billeder på side 2